En af de bedste fodboldspillere i dette årtusinde er på vej væk fra storklubben AC Milan. Og det er ikke en ny storklub i Europa, der skal have fornøjelsen af at have Ronaldinho stående på holdkortet.
Ifølge det brasilianske sportsmagasin Globesporte er Ronaldinho nemlig blevet enig med den brasilianske klub Flamengo om en kontrakt.
Men der er jo altid et men. Ronaldinho har nemlig stadig et år tilbage af sin kontrakt, så Flamengo skal først blive enige med AC Milan, før de kan hente den teknisk begavede stjerne tilbage til Brasilien.
Men det brasilianske sportsmagasin mener at vide, Ronaldinho har en klausul i sin kontrakt, som tillader ham at smutte gratis til januar.
Ronaldinho havde sin storhedstid i Barcalona, men fik pludselige formdyk og blev skippet videre til AC Milan, der ikke har formået af få spilleren tilbage på tidligere tiders høje niveau.