Indtil videre holder Nordsjællands Politi alle muligheder åbne, når det gælder det menneskekranie, som to drenge i weekenden fandt i Lyngby Sø under en fisketur.
Og før det kan fastslås, hvor det usædvanlige fund stammer fra, skal kranieskallen gennem hænderne på flere eksperter.
Deres primære opgave er at undersøge, om der tale om et gammelt eller nyt kranie. Det forklarer professor og retsantropolog Niels Lynnerup fra Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet.
- Der sker nogle processer, hvor bløddele falder af. Alt afhængig af om det har ligget i jord, vand eller lignende, så sker der forandringer på kraniet, hvor man erfaringsmæssigt kan sige noget om, hvor lang tid, det har ligget, siger han.
Niels Lynnerup vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men helt generelt kan han sige, at hud, hår og kød forsvinder fra et menneskekranie efter 30 til 50 år i god muldjord.
Hvis kraniet har ligget i vand, kan det være lidt vanskeligere at datere, forklarer retsantropologen. Hvis eksperterne er i tvivl om kraniets alder, kan de i sidste ende foretage en kulstof 14-analyse.
- Det er en metode, hvor man kan datere noget materiale ret præcist. Arkæologerne bruger det for eksempel også, forklarer Niels Lynnerup.
Antropologerne rådfører sig også med tandlæger, når et menneskekranie skal undersøges. Tandsættet kan give en god indikation af, om der er tale om et mosefund eller en forholdsvis ny kranieskal.
- Man undersøger for eksempel, om der fyldninger i tænderne, for så er der naturligvis tale om et relativt nyt kranie.
- Man kan også se på tandslidet. I rigtig gamle dage var kosten grovere, og der blev tænderne meget mere slidte, forklarer Peter Thiis Knudsen, vicestatsobducent ved Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet.
/ritzau/