Har man først en gang haft en kræftsygdom, så er man mere tilbøjelig til at blive ramt af sydommen igen.
Det viser et nyt dansk studie, skriver Videnskab.dk.
Risikoen for at få præcis den kræftsygdom, som man er helbredt for et senere tidspunkt i livet, er dobbelt så stor som hos personer, der ikke har været ramt af kræft.
"Hovedfundet i vores studium er, at risikoen for at få kræft er forhøjet for patienter, der allerede har haft kræft i forhold til personer, der ikke tidligere har været ramt - og der er størst risiko for at få den samme sygdom. Vores studie viser altså, at den enkelte kræftpatient som hovedregel holder sig til ét sygdomsspor," siger Afdelingslæge dr. med. Stig E. Bojesen, Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Hospital.
Tilgengæld er der ikke særlig stor risiko for at få andre kræftformer end den man har haft.
Den danske undersøgelse, er netop publiceret i det højtprofilerede videnskabelige tidsskrift Canadian Medical Association Journal.
Udover Stig E. Bojesen står professor og overlæge Børge G. Nordestgaard samt seniorforsker Sune. F. Nielsen bag den nye opdagelse.
Kilde: Videnskab.dk