TV2 gemmer alle oplysninger om, hvad folk skriver på chatten, hvad enten det drejer sig om seksualitet, politisk overbevisning, race eller etnicitet.
Dagrofa gemmer oplysninger om sociale problemer, sundhed og seksualitet om deres medarbejdere, hvis der er personalesager.
Og det offentlige bruger systematisk danskernes personlige oplysninger i registre til at undgå snyd.
Den digitale tidsalder har for længst taget over, og mængden af følsomme personlige oplysninger vokser og vokser.
Avisen.dk løfter her sløret for, hvilke oplysningerne om danskerne, der især bliver indsamlet og brugt.
Borgere bliver gennemsigtige
I top ligger helbredsoplysninger, mens væsentlige sociale problemer havner på en andenplads. Strafbare forhold snupper tredjepladsen.
Det viser en analyse over Datatilsynets Fortegnelse. Her kan man se, hvem der indsamler oplysninger om danskerne, og hvad de vil bruge dem til.
Registeringen bevæger sig kun opad, og den enkelte borger bliver mere gennemsigtig, fortæller professor Peter Blume fra Juridisk Fakultet på Københavns Universitet, der blandt andet forsker i privatliv på nettet.
- Der er nogle borgere, der føler sig nervøse og krænkede. Privatlivet er noget, som bør beskyttes, siger han.
Ofte er registeringen ikke et problem, forklarer professoren. For eksempel er det en fordel, at man kan finde oplysninger om borgerne på ingen tid, og lægerne hurtigt kan se din sygdomshistorie, hvis du bliver indlagt. Men der er eksempler på, at sikkerheden ikke er i orden, og følsomme oplysninger slipper ud.
- Mange oplysninger kan bruges til at krænke. Kender jeg dit helbred, kan jeg lokke dig til at købe produkter. Oplysninger om straf kan hindre folk i at få job, fastslår Peter Blume.
Sådan bliver personlige oplysninger brugt
Personlige oplysninger om helbred, straf og sociale problemer bliver behandlet mest. Det viser en analyse af Avisen.dk af Datatilsynets Fortegnelse over sager oprettet fra 2006-2016. Hver gang en virksomhed eller det offentlige skal have lov til at bruge personlige oplysninger, skal de ansøge Datatilsynet.
Kilde: Avisen.dk. Analyse af Datatilsynets Fortegnelse. Gennemgang af 1476 tilladelser til private virksomheder, 2915 tilladelser til privat forskning og 3635 tilladelser til det offentlige.
Derfor gemmer de oplysninger om dig
TV2 forklarer, at de gemmer chatten for at undgå snyd og misbrug på sitet. Sker der noget ulovligt får politiet oplysningerne. Dagrofa oplyser, at deres oplysninger kun hænger sammen med personalesager.
Datatilsynet fortæller, at mange virksomheder gemmer oplysninger om medarbejdernes helbred, straf og sociale problemer, så HR-afdelingen bedre kan hjælpe de ansatte. Det er også vigtigt at vide, hvilken fagforening medarbejderne er med i, når der skal forhandles.
Det offentlige registrerer også flere personlige oplysninger. Her er trenden at bruge dem til kontrol, så der ikke sker snyd med sociale ydelser.
Læs: Myndigheder søger flere personlige oplysninger for at fange snydere
Flere klager: Privatlivet bliver krænket
Ikke alle er glade for, hvordan deres private oplysninger bliver brugt. Dobbelt så mange kontaktede sidste år Datatilsynet for blandt andet at klage som i 2003.
- Borgerne er blevet mere opmærksomme på deres rettigheder, fortæller specialkonsulent Jesper Husmer Vang fra Datatilsynet.
I begyndelsen levede Datatilsynet et mere stille liv, men blandt andet hackersager og id-tyveri har været med til at sætte fokus på misbrug af personlige oplysninger.
Klager over datamisbrug skyder i vejret
Fra 2003 til 2011 skød henvendelser og klager til Datatilsynet i vejret. Siden har niveauet fortsat været højt, men er faldet en anelse. Grafen viser både klager og generelle henvendelser lagt sammen.
Kilde: Datatilsynets årsrapporter. Tallet for 2015 er foreløbig.
Større straf på vej
EU har skærpet tonen, og en ny forordning værner mere om borgernes privatliv. Bliver følsomme data hacket, skal virksomheder og det offentlige fremover informere om det. Folk kan bagefter gå sammen og sagsøge, hvis man ikke passer ordentligt på deres personlige oplysninger.
Og bøderne får et ordentlig hak opad, hvis man ulovligt bruger data om folk eller indsamler flere informationer end strengt nødvendigt. Tidligere har de danske bøder ligget på op til 25.000 kroner for misbrug. Fremover kan bødestørrelsen tælles i millioner af kroner og op til fire procent af den globale omsætning.
Forbrugerrådet Tænk vurderer, at bøderne blandt andet vil få private virksomheder til at tænke sig ekstra om, før de med cookies indsamler alt, hvad folk foretager sig på nettet.
- Bøderne vil kun ramme private virksomheder, men det kan også blive rigtigt dyrt for offentlige myndigheder, hvis de har datalæk og skal betale godtgørelse. Datasikkerheden bliver forhåbentligt forhøjet, siger Anette Høyrup, seniorjurist i Persondatabeskyttelse i Forbrugerrådet Tænk.