Intern kamp i regeringen om skattelettelser.
De Konservative vil give danskerne skattelettelser for 35 milliarder kroner over de næste ni år. Venstre siger blankt nej, skriver Berlingske.
Meldingen fra det lille regeringsparti går på, at det danske skattetryk på 47 procent skal ned på niveau med Sveriges 45 procent.
"For at klare os i den internationale konkurrence bliver vi nødt til sænke det generelle skattetryk. Sverige har på grund af lavere skatter stor succes med at sætte gang i væksten," siger den nye politiske ordfører for De Konservative Carina Christensen til avisen.
Det er ikke efterlønnen, som skal betale for skattelettelserne, understreger hun. Pengene skal findes ved at slanke den offentlige sektor og afskaffe regionerne.
Men den er skatteminister Troels Lund Poulsen (V) ikke med på.
"Jeg er mest optaget af at få genoprettet dansk økonomi, og derfor ser jeg ikke for mig, at vi skal have gennemført nye skattelettelser," fortæller han til avisen.
Socialdemokraterne advarer, at så store skattelettelser vil fyrer 90.000 offentligt ansatte.
Kilde: b.dk