Dronning Margrethe og prins Henrik har mange gange besøgt Grønland og det grønlandske folk.
Derfor har det tilsyneladende også gjort indtryk, hvordan et jordskred i Karratfjorden i det sydvestlige Grønland sidste lørdag udløste en flodbølge, der har forvoldt stor skade i en række bygder.
Regentparret har via Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond besluttet at støtte Røde Kors' arbejde i området med 200.000 kroner.
Pengene skal hjælpe de mennesker, der er ramt af oversvømmelserne. De skal genhuses, og senere skal deres ødelagte boliger genopbygges.
Donationen sendes fra Dansk Røde Kors videre til Røde Kors i Grønland.
Her ved man, hvordan man bedst hjælper de personer, der er særligt udsatte af naturkatastrofen.
Ud over de materielle skader er en række personer kommet til skade i forbindelse med oversvømmelsen. Fire personer savnes fortsat.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.