Den såkaldte refusionsreform, der betyder, at kommuner får tilbagebetalt nogle af de udgifter, de har til syge og ledige, koster millioner af kroner for kommuner i ydre dele af landet.
Det skriver Ugebrevet A4.
Lolland Kommune mistede ifølge kommunens egne beregninger 65,4 millioner kroner i 2016.
Odsherred Kommune mistede i 2016 17,4 millioner kroner.
Kommunerne bliver dog kompenseret for tabet i de første tre år efter reformens tiltræden.
Men når kompensationen forsvinder med udgangen af 2018, står Lolland Kommune med et tab på 94 millioner kroner.
- Vi kan se, at det slår hårdt ned hos os i forhold til, at vi har en stor nettotilflytning af folk på overførselsindkomst. Det betyder, at vi skal tage hånd om en opgave, som andre kommuner har svigtet eller ikke er lykkes med, siger Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S).
Hans kommune modtog sidste år 217 borgere på overførselsindkomst.
Målet med refusionsreformen var at skabe et mere enkelt system, der skulle give kommunerne større incitament til at få sine arbejdsløse tilbage i arbejdstøjet.
Kommunalforsker og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, vurderer, at omlægningen givetvis vil indebære et økonomisk tab for kommuner, som i forvejen har problemer med beskæftigelsen.
Det gælder blandt andet Lolland og Odsherred.
- Det lyder umiddelbart fornuftigt at lave et incitament, som ikke bare får kommunerne til at aktivere folk, men rent faktisk får dem i job. Problemet er bare, at det ikke er kommunerne, der skaber job, siger han.
Aftalen mellem kommunerne og partierne bag reformen var, at der skulle rettes op på skævhederne gennem en ny reform af det kommunale udligningssystem.
Men den er udskudt med et år. Det er sket, fordi indretningen af boligskatten først skulle falde på plads.
/ritzau/