Kommunernes pengekasser bugner, mener regeringen, der derfor ikke længere vil yde et såkaldt ekstraordinært likviditetstilskud på cirka 3 milliarder kroner årligt til landets kommuner.
Det er en af de allerhøjeste prioriteter for regeringen i de forhandlinger, regeringen for tiden fører med kommunerne om økonomien for næste år.
Men selv om der står knap 38 milliarder kroner på de kommunale bankbøger samlet set, så er pengene meget skævt fordelt, lyder det fra kommunerne, der derfor advarer mod at fjerne tilskuddet.
- Hvis vi har en skala fra ligegyldigt til ultimativt, så er det en millimeter fra at være et ultimativt krav, siger formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V).
- Der er en række kommuner, der slet ikke vil kunne drives uden likviditetstilskud. Det er nødvendigt, ellers kan de ikke fungere, siger han.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) anerkender, at de mange milliarder er skævt fordelt mellem kommunekasserne. Men det ændrer ikke på, at regeringen vil af med tilskuddet.
- Vi ser på tallene, at der er cirka 37 milliarder i likvider, og så virker det paradoksalt, at vi skal betale likviditetstilskud til alle kommuner, siger ministeren.
Han er dybt uenig i, at det vil ramme kernevelfærden.
- Hvis man digitaliserer, kan der frigøres ressourcer. På vejadministration kan der hentes betragtelige beløb, på jobcentrene kan man hente betragtelige beløb. Så selvfølgelig kan man effektivisere.
- Sandheden er, at det behøver ikke gå ud over nogen, siger Claus Hjort Frederiksen.
Hans partifælle Mogens Gade, der er borgmester i Jammerbugt Kommune, siger modsat, at det vil få katastrofale konsekvenser for hans kommune, hvis tilskuddet fjernes.
- Det vil betyde, at vi skal skære voldsomt i kernevelfærden, og samtidig kan vi risikere at skulle præsentere borgerne for en skattestigning, siger han.
Samme toner lyder fra Hjørrings borgmester, Arne Boelt (S):
- Hovedstadskommunerne bugner i penge. Men vi andre er ved at drukne. Hvis det er sådan, det skal være, skal vores børn til at gå i skole 30 timer i stedet for 34 timer. Så skal vi til at have et helt andet serviceniveau.
Begge borgmestre forklarer den pressede situation med det forhold, at der bliver flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder i deres kommuner.
I år er likviditetstilskuddet på 3,5 milliarder kroner. Heraf er 1,5 milliarder kroner fordelt blandt alle kommuner, mens 2 milliarder går til kommuner, der har de sværeste økonomiske vilkår.
/ritzau/