Den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler løn- og vilkår, er god og skal bevares. Det har EU's jobkommissær, Nicolas Schmit, længe lovet - under tungt pres fra fagbevægelsen og regeringen i Danmark.
Men luxembourgeren skærper nu sit løfte til Danmark om, at det unikke danske system bliver garanteret, mindre end en uge før de første spæde formuleringer om en ny lovbestemt mindsteløn i EU ventes.
Schmit vil eliminere den risiko, der holder den danske beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S), og den halve fagbevægelse vågen om natten: At EU-Domstolen skulle nå frem til, at særlige hensyn til Danmark er ugyldige.
- Jeg ved, at det er en bekymring, som Danmark har, og derfor må vi tale om det. Jeg vil give alle juridiske garantier, så denne mulighed simpelthen er udelukket.
- Der bliver ingen smuthuller, som EU-Domstolen eventuelt vil kunne bruge, hvis en sag skulle blive rejst. Så vi vil sikre, at det system, der fungerer godt i Danmark, også i fremtiden kan fungere godt, siger Schmit til Ritzau.
Frygten i fagbevægelsen er et simpelt mareridt: En kvinde eller mand går til EU-Domstolen med krav om, at en lovbestemt mindsteløn skal gælde for ham eller hende i Danmark. Domstolen siger ja, og den danske model er død.
Frygten er baseret på et par konkrete sager, hvor der har været en slags garantier i et direktiv, som ikke har holdt i retten.
Derfor har Peter Hummelgaards indstilling været, at EU-Kommissionens forslag ikke må udformes som et rammedirektiv.
- Så risikerer man at levne rigtig meget rum for fortolkning til EU-Domstolen. sagde han i december til Ritzau.
Schmit lover, at det ikke bliver muligt.
SPØRGSMÅL: Hvordan kan du love, at dine garantier har værdi?
- Domstolen skal respektere traktaten, selv hvis der måtte eksistere mulighed for en eller anden form for fortolkning i lovteksten. Domstolen er sat i verden for at sikre, at traktaten respekteres. Jeg ser ingen fare på det niveau. Jeg vil garantere, at den risiko er udelukket, siger Nicolas Schmit.
SPØRGSMÅL: Forståelsen i det danske ministerium er, at skulle man udforme dette som et direktiv, så kan man ikke garantere noget i forhold til domstolen. Er du enig i det?
- Hvis direktivet meget klart slår fast, at det ikke vedrører de lande, der har en stærk kollektiv aftalemodel, så kan EU-Domstolen, som jeg ser det, ikke ændre direktivet.
SPØRGSMÅL: Men er der så sket noget nyt, for det er jo sket tidligere - mindst to gange?
- Nej. EU-Domstolen overtrumfede ikke noget. Det var, fordi lovteksten ikke var klart nok formuleret. Der stod ikke klart nok, at systemerne i Danmark og Sverige var beskyttet.
- EU-Domstolen noterede bare, at der ikke var garantier for disse systemer. Derfor kunne domstolen nå frem til den fortolkning. Det er noget, som vi helt sikkert vil undgå. Og vi vil give de garantier, så det ikke kan sket igen.
Vicegeneralsekretær Esther Lynch i Europas Faglige Samorganisation (EFS), en europæisk paraplyorganisation for fagbevægelsen, vurderer, at det er teknisk muligt at sikre den danske model, skulle det ende med et direktiv.
- Men det kommer helt an på, hvordan en garanti bliver formuleret juridisk, siger hun.
Derfor afventer hun - og især den danske fagbevægelse - de første udkast til lovforslaget.
Tirsdag 14. januar kommer de første skriftlige formuleringer fra EU-Kommissionen om en lovbestemt mindsteløn, når fagbevægelsen inviteres til en høringsproces.
Men man skal ifølge Schmit ikke vente et detaljerigt udkast. Selve forslaget ventes i marts.
/ritzau/