Sure og negative bemærkninger på arbejdspladsen - også kaldet brok - påvirker de fleste danskere. Det viser en undersøgelse, Wilke har lavet for Avisen.dk.
Faktisk bliver 55 procent af os påvirket “i høj grad” eller “i nogen grad” af kollega-brok. Kun hver tiende siger, at de slet ikke lader sig påvirke af brok.
Og det er naturligt, at folk siger, at brok gør noget ved dem. Vedvarende brok kan skabe en meget dårlig stemning på arbejdspladsen og tage lysten og energien fra medarbejderne, siger erhvervspsykolog med speciale i positiv psykologi, Lars Ginnerup.
“Det kan være en ubehagelig tornado i et arbejdsmiljø. Hvis man bare brokker sig og ikke lægger op til en løsning eller er konstruktiv, så bliver det udelukkende til negativ energi, og det er ubehageligt for de fleste, så det er naturligt, at folk siger, det påvirker dem,” siger han.
Superfarlige at have gående
Brok kan sprede sig som et ondsindet virus.
“Brok kan være virkelig destruktivt. Især hvis det er en karismatisk person, der brokker sig, for det kan få det til at sprede sig. Ligesom begejstring kan smitte, så kan brok også smitte og suge alt energien ud af et team,” siger Lars Ginnerup.
Arlette Bentzen fra Arbejdsglæde.nu rådgiver virksomheder om at skabe begejstring og glæde på arbejdspladsen. Hun siger, at ægte brokkehoveder kan smadre en arbejdsplads.
“Èt brokkehoved kan ødelægge arbejdsglæden for 20 andre. Resten af holdet bliver mindre engagerede og produktive. De er superfarlige at have gående på en arbejdsplads,” siger hun og henviser til en undersøgelse, som arbejdsglæde.nu lavede sidste år.
“Folk blev spurgt, hvad der kan ødelægge deres arbejdsglæde. Det, som scorede højest var faktisk brok fra kolleger,” siger hun.
Jamen okay, så brokker vi os
Fra ledelsesside oplever man, at et vedholdende brokke-hoved kan skabe sine egne negative sandheder på en arbejdsplads.
“Brok kan ende med at skabe sin helt egen virkelighed bliver en historiefortælling, hvor alle pludselig siger: Jamen okay, så brokker vi os over det,” siger Lars Andersen, der er arbejdsmiljøchef hos Lederne.
Han siger, at det kan gå ud over resultaterne på en arbejdsplads, hvis et brokkehoved får lov at køre løs.
“Det er rigtig trist at være på en arbejdsplads, hvor brok dominerer, og det er også noget, de fleste ledere bliver irriterede over. De fleste vil jo gerne møde op og levere noget positivt. Men det er meget svært at levere præstationer, hvis brok tager al tiden og energien,” siger han.
Blik for uhensigtsmæssigheder
Brok kan dog også være relevant, fordi der rent faktisk er noget at brokke sig over. Og der findes konstruktive former for brok. De er givtige, fordi den løsningsorienterede brokker kan være ham eller hende, der har set noget uhensigtsmæssigt på arbejdspladsen, og gerne vil være med til at lave om på det.
Desuden er det ikke sjældent, at det er nøglemedarbejdere, der har brokke-tendenser.
“Jeg har været på arbejdspladser, hvor nogle af de dygtigste medarbejdere, den ultimative ekspert på et område, havde tilbøjelighed til at brokke sig. Det var medarbejdere, der bidragede voldsomt til værdiskabelsen. Så må man som leder spørge, hvad kan vi gøre, ved det her. For denne person har måske også blik for uhensigtsmæssigheder,” siger Lars Ginnerup.
Brok kan være en ventil
Lars Andersen er enig i, at brok ikke per automatik skal affejes som besværlige medarbejdere, som man hurtigst muligt skal af med. Lederen har en vigtig opgave i at spotte, hvornår brok kun er ødelæggende, og hvornår det er brugbart.
“Brok kan være en ventil i hverdagen, og det kan udvikle en arbejdsplads. Hvis ikke rammerne er i orden, må man godt brokke sig, men det er vigtigt, det bliver fremadrettet.. Brok er også udtryk for, at der er noget, ledelsen ikke får taget hånd om. Opgaven er, at lægge øre til kritikken, men også stoppe de der tilløb til en generel brokkekultur. Det er en hårfin balance.”
Spørgsmål:
Hvor meget påvirker kollegaers brok dig?
I høj grad: 13,7 procent
I nogen grad: 42,0 procent
Lidt: 33,7 procent
Slet ikke: 10,6 procent
Kilde: Analysebureauet Wilke for Avisen.dk
Der er gennemført 767 interviews blandt repræsentativt udvalgte danskere over 18 år