FN regner med at 6.074 mennesker er smittet med kolera, men indtil videre er knap 300 døde af sygdommen i Zimbabwe.
I en erklæring oplyser FN, at der rapporteres om udbrud i alle regioner, så omfanget nu har en national dimension.
Smitten, der spredes via vand, findes nu i ni ud af 10 provinser, oplyser myndighederne i landet.
Zimbabwes sundhedsminister, David Parirenyatwa, siger til avisen The Herald, at hans ministerium kæmper for at få kontrol over denne "hidtil usete" epidemi.
Ifølge FN lever godt 80 procent af alle de 12 millioner indbyggerne i landet i fattigdom.