Under grundlovsforhøret lørdag formiddag ved Retten i Svendborg, var det til at starte med en noget verdensfjern gerningsmand, som sad over for dommeren.
I en pressemeddelelse fortæller politiets anklager, Henning Christiansen:
"Han sad med lukkede øjne og besvarede i starten alle mine spørgsmål med, at han ikke kunne huske noget. Men da jeg sagde til ham, at han ikke var så sløj, som han foregav at være, åbnede han øjnenen og gav en rimeligt sammenhængende forklaring."
Grundlovsforhøret fandt sted efter manden i går stak tre mennesker på Universitetshospitalet i Odense. Herefter forskansede han sig på en stue i 11 timer, før politiet kunne pågribe ham uden den store dramatik.
Ved grundlovsforhøret blev mand idømt fire ugers varetægt. Han er sigtet for tre drabsforsøg, hvilket han dog benægter.
Knivstikkerens tre ofre befinder sig ifølge lægerne i en stabil tilstand.