Dine penge er blevet en brøkdel mere værd i forhold til i sommer.
Det står klart, efter Danmarks Statistik i dag er kommet med tal for inflationen for august.
"Det er en god nyhed for danskerne, at inflationen ser ud til at have toppet, og er på vej ned. Det betyder, at vi alt andet lige, at vi får mere ud af vores penge."
"Når forbrugerpriserne løber hurtigere end vores løn, så skrumper vores realløn. Så når inflationen som nu peger nedad, så er der grund til at forbrugerens mund peger opad. Det er en god nyhed for os, så rækker pengene længere," konstaterer Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea, til Newspaq.
Helt præcist var inflationen i august 2,4 procent højere end samme måned sidste år. Dermed har inflationen stoppet sin vej mod toppen, da den i juli var tre procent.
Dagens nye tal betyder, at Danmark nu har en lavere inflation end resten af EU. Her lå den på 2,9 procent i august.
Ann Lehmann Erichsen forklarer, at især dyrene brændstofpriser gør det dyrere at være dansker og europæer.
Årsagerne til, at inflationen herhjemme er sat en smule i beror sammenlignet med rester af Europa, er bl.a., at europæerne bruger flere penge på dagligvarer end den gennemsnitlige dansker, forklarer hun.
Nordea forventer, at inflationen, når året er omme, vil ligger omkring 2,8 procent. Og da lønudviklingen formentlig blot bliver omkring to procent, så kan forbrugerne frygte, at lønnen og dermed husholdningsbudgettet rækken en smule kortere end i fjor.