Selv en klovn kan få brug for lidt fred og ro i en villahave i forstæderne.
Hele Danmarks tv-klovn Frank Hvam har nemlig sammen med sin kone Anja Farsig købt hus i Lyngby nord for København, skriver Ekstra Bladet.
Deres nye bolig er angiveligt en 173 kvm stor villa med en tilhørende 2.400 kvm stor grund i de naturskønne omgivelser tæt ved Lyngby Sø. Huskøbet skal da også have kostet parret små syv millioner kroner.
Halvdelen af prisen kan parret finansiere med salget af deres kæmpelejlighed på Reventlowsgade ved Hovedbanegården i det indre København.
Lejligheden skal have indbragt den nette sum af 3.350.000 kroner - og det endda, efter at den er blevet forhandlet ned i pris af flere omgange.
Hvams partner Casper Christensen er for nyligt rejst den modsatte vej, da han efter bruddet med Iben Hjejle skiftede sit forstadshus i Værløse ud med en ungkarlehybel i det indre København.
Kilde: EB