Her blev han modtaget i Havana af dragedansere og det lokale kinesiske samfund.
Kina er nu Cubas største handelspartner efter Venezuela med bilateral handel for 2,3 mia. dollars.
"Mit besøg sigter mod at styrke venskabet og samarbejdet mellem vores to nationer. Og mod at arbejde sammen med vores cubanske kammerater for at skabe en lovende fremtid," sagde Hu Jintao.
Han kom til Cuba efter et besøg i Costa Rica, der sidste år skiftede diplomatisk troskab fra Taiwan til Kina.
Da den kinesiske præsident sidst besøgte Cuba var Fidel Castro stadig præsident.
Hans yngre bror, præsident Raul Castro overtog magten i februar 2008 og har lanceret en række reformer.
Raul Castro har tidligere meldt ud, at han ser Kinas økonomiske model som en mulighed, Cuba kan efterstræbe.
-Newspaq