Nicole Kidman følger i Marilyn Monroes spor som millionær-jæger.
Det sker i en genindspilning af Monroe-klassikkeren How To Marry a Millionaire fra 1953.
Kidman har selv giftet sig med en millionær to gange, så den Oscar-vindende skuespillerinde må siges at have de personlige erfaringer i orden.
Den oprindelige film havde dengang skønhederne Marylin Monroe, Lauren Bacall og Betty Grabler i hovedrollerne.
De spillede tre modeller, der gik målrettet efter penge. Men det viste sig for de tre stjerner, at penge ikke var alt.
Nicole Kidman kaster selv millioner i filmen, da hun skal være dens producer.
I øjeblikket er hun på vej til sit hjemland Australien, hvor hun skal medvirke i landsfællen Baz Luhrmans fjerde film Australia . Den har også Hugh Jackman på rollelisten, som er kendt for sin præstation som Wolverine i X-Men .
Disse indspilninger starter i Australien i løbet af foråret.