Han bruger sin tid fornuftigt, når han ikke laver film. I hvert fald vil lagengymnastikken ingen ende tage for Kevin Costner, som igen skal være far.
Det bliver skuespillerens syvende barn, skriver FemaleFirst.com.
Denne gang er det hans tyske hustru, Christine Baumgartner, som Costners haletudser har fundet vejen til.
"Min hustru skal have en baby til juni," lyder det stolt fra Costner.
Og det glæder parret sig til, for selv om at Costner kan kalde sig far til seks, så har parret kun to af dem sammen.
Babyen bliver lillebror eller søster til Cayden Wyatt på to år og Hayes Logan på 13 måneder.
Fra to tidligere forhold har 55-årige Kevin Costner også datteren Annie på 26, Lily på 23, Joe på 22 og sønnen Liam, som er 13 år.
Skuespilleren giftede sig med den tyske supermodel i 2004, efter de havde været sammen i fire år.
Når hele verdens bodyguard ikke bruger tid med familien, instruerer han filmen 'A Little War of Our Own', hvor kan også er at finde på rollelisten.