Omkring 20.000 danske kamphunde må ikke komme uden for en dør uden mundkurv på.

For tre måneder siden besluttede Folketinget nemlig at forbyde 14 hunderacer og straffe ejere, der ikke sørger for, at hunden er uskadeliggjort.

Men ejerne behøver ikke frygte, at lovens lange arm venter rundt om hjørnet med bødeblokken i hånden, erfarer Dansk Kennel Klub.

"Virkeligheden er, at der stadig er masser af de forbudte hunde, der løber rundt uden snor og mundkurv. Desværre oplever vi så også, at politiet kun reagerer, når konkrete sager er opstået," siger kommunikationskonsulent Vibeke Knudsen.

Kennelklubben bliver ofte kontaktet af politifolk, der er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig til hundeloven, der trådte i kraft 1. juli.

"Når der er så god vilje, at man finder telefonnummeret og ringer til en fremmed privat organisation, så tyder det jo på, at den enkelte politibetjent har viljen til at gøre noget, men savner hjælp hos f.eks. Rigspolitiet," siger Vibeke Knudsen.

Rigspolitiet oplyser til Nyhedsbureauet Newspaq, at det ikke er muligt at udtrække tal på, hvor mange hundeloven er blevet overtrådt indtil videre.

Men chefen for almen jura i Rigspolitiet, Birgit Kleis, fortæller, at de 12 politikredse har fået tilsendt en vejledning om hundeloven, og at der er fokus på at håndhæve den nye lov.

"Med det antal henvendelser, vi har fået, er det bestemt vores indtryk, at man i politikredsene er ivrige for at følge op på den nye lov," siger Birgit Kleis.

Hun kalder det dog helt normalt, at man venter med målrettede aktioner, indtil der også ligger afgørelser fra domstolene.

"Hvis det f.eks. drejer sig om mundkurv, så handler det også om at samle erfaring fra bødesager i retten. Det kan være spørgsmålet om, hvorvidt politiet kan løse bevisbyrden for, at der er tale om en af de forbudte hunderacer," siger Birgit Kleis.

Hun oplyser desuden, at Rigspolitiet har planer om at uddanne politifolk i hundeloven via kurser og seminarer senere på efteråret.