Den 63-årige Rolling Stones guitarist lever på et punkt op til sin alder.
For Rolling Stones-legenden Keith Richards fatter ikke, hvad hiphop og rap går ud på.
Det fortæller det amerikanske musikblad Rolling Stone.
Veteran-stjernen fortæller, at han overhovedet ikke forstår hvad det er, der appellerer ved genren, selvom den er utroligt populær. Richards fortæller bladet:
»Hiphop lader mig kold. Men der findes folk, som tror, at det er meningen med livet.«
Den aldrende guitarist vil gerne have en god melodi.
»Jeg vil ikke råbes af. Jeg vil synges til.«
Keith Richards synes også, at man skal kunne spille. Ellers bliver det kedeligt.
»Som jeg siger, det rører mig ikke. Rytmerne er kedelige. De er alle lavet på computer.«