Den smukke skuespillerinde Keira Knightley ser nu berømmelsens bagside.
Det er efterhånden meget normalt, at kendte på et eller tidspunkt oplever at blive forfulgt af en afsporet fan, der gerne vil tættere på deres idol – en såkaldt ’stalker’.
Keira Knightley har dog ikke bare én, men hele fem mandlige stalkere, der overvåger hendes mindste bevægelser.
Det fortæller den britiske avis The Sun.
Skuespillerinden er skræmt fra vid og sans af de ivrige fans.
For hun aner ikke, hvad deres motiver er og om de kunne være farlige
»Jeg bliver forfulgt af fem mænd, og det skræmmer mig helt ærligt som ind i helvede. Jeg har ingen anelse om, hvad de kan finde på - om de måske kan begå voldtægt,« forklarer Knightley.
Presset fra forfølgerne er ved at få skuespillerinden ned med nakken.
»Jeg bliver sindssygt bange, hver gang jeg ser en af dem,« fortæller hun.
Situationen er så alvorlig, at skuespilleren overvejer at tage en pause fra sin karriere, så offentlighedens søgelys på hende bliver knap så skarpt.