Det kan ikke komme som en overraskelse for dem, at linserne var rettet mod dem. Det engelske reality-fænomen Katie Price og hendes mand kickbokseren Alex Reid, har nemlig selv inviteret hele pressekorpset med på bryllupsrejse. Det skriver den engelske tabloidavis The Mirror.
Parrets ægteskab er i krise, og derfor er de taget på en bryllupsrejse for at forny deres løfter til hinanden. Rettighederne til herligheden har de solgt til højest bydende.
Selvom parret på billederne ser ud til at hygge sig, så er det knap så idyllisk under overfladen.
"Alex har altid været overbevist om, at det at gifte sig med Katie, var det bedste han nogensinde kunne have gjort, men nu er han ikke så sikker. Han kan ikke forstå, hvorfor de skændes konstant og er omgivet af folk, han knapt nok kender," siger en ven af parret The Mirror.
Efter sigende skulle en del af problemet være, at Katie har mistet lysten, selvom billederne siger noget andet, til at være nøgen sammen med ægtemanden.
Se de frække bryllupsbilleder her