Hun er kendt for sine enorme og svulmende bryster og går også inder navnet Jordan, men Katie Price forsøgte onsdag at blive kendt for noget helt andet.
Hun ville nemlig se, om hun kunne slå verdensrekorden med henblik på antallet af fans, der kommer for at få deres bøger signeret af en eller anden kendis, fremgår det af hendes hjemmeside.
Og den blonde storbarmede fotomodel var godt opsat på at klare skærene med signeringen af sin nye bog 'Comeback Girl' i O2 Academy i den engelske by Leeds. Det fremgik tydeligt af hendes twitter-profil, hvor hun skrev:
"Woo hoo. Jeg er så spændt på den bog-signering. Jeg tager snart afsted. Lige nu er jeg ved at presse min krop ned i mit kattekostume, ha, ha. xx'," skrev Jordan, og kort efter twittede hun igen:
"Nu er jeg på vej ind i bilen. Jeg håber, at jeg slår verdensrekorden. Jeg er ikke helt sikker," skrev Jordan.
Men selv om alle sejl var sat ind for at give kamp til stregen, så hjalp det ikke.
Og det på trods af, at Katie Price mødte op i et sexet guld-kostume, hvor der som sædvanlig ikke var meget plads til brysterne.
Rekorden holdes stadig af den tidligere skak-mester Anatoly Karpov, der signerede 1.951 bøger på kun otte timer i 2006.
Kilde: katieprice.co.uk