Den storbarmede britiske glamour-model Katie Price er normalt en jaloux dame. Men når hendes unge kæreste om kort tid skal være med i et frækt danseprogram, har han fået fripas til at vride sig rundt i nøgne bollebevægelser med sin kvindelige dansepartner.
Det skriver britiske The Sun.
- Det bekymrer mig ikke. Jeg har ikke noget problem med, at nogen som helst anden kvinde er tæt med Leo. Jeg ved, at han elsker mig, siger modellen, der mest er kendt for sine billeder i mandeblade, til The Sun.
Der er tale om en variation af tv-programmet Vild Med Dans, som i Argentina er blevet til en betydeligt frækkere version.
Hvor de danske deltagere holdt dansen på et pænt og familievenligt niveau, kaster deltagerne i den argentinske udgave sig ud i danse, der minder om scener fra pornofilm. De tidligere versioner har således budt på helt nøgne dansere, der lavede bollebevægelser op af hinanden.
33-årige Katie Prices syv år yngre modelkæreste Leandro Penna har tidligere haft en del problemer, og parret er i løbet af det halvandet år gamle forhold gået fra hinanden af flere omgange. Men nu er de så sikre på forholdet, at de har forlovet sig.
Kilde: The Sun.