Forleden kom det frem, at Kate Moss og Pete Doherty sammen havde tjekket sig ind på en afvænningsklinik.
Formålet var, at Babyshamles forsangeren skulle blive stoffri, og Kate Moss skulle støtte ham i det.
Men nu skulle Kate have tjekket sig ud, både af klinikken og af hendes og Dohertys forhold.
Hun har, ligesom millioner af andre, set videoen af Pete Doherty der sprøjter sig selv med kokain. Samtidig taler han med Moss i en lånt mobiltelefon, hvor han prøver at berolige kæresten, der ikke ved hvor han er.
Episoden skulle have fundet sted under parrets ophold i Thailand for nylig, hvor Pete Doherty længe var forsvundet fra Kate.
Videoen er optaget af et par australske backpack-piger, der benovede tog den engelske rockstjerne med på hotelværelset, men senere blev skræmte af hans narkotikaforbrug.
Kate Moss og Pete Doherty havde et par dage forinden fået velsignet deres forhold på en Thailandsk strand.
En kilde fortæller Daily Mail:
»Kate er meget forståeligt edderspændt rasende over disse billeder. Og at de blev optaget kun to dage efter deres ceremoni gør kun ondt værre.«