Pernille er mor til Victor på tre år og Anna på fem år

Pernille blev skilt fra sin mand, da han vendte hjem fra sin 11. mission som udsendt soldat i et krighærget område.

For hjem fik hun en kort-luntet og aggressiv mand, som udsatte både hende og børnene for psykisk vold.

Han truede med at slå Pernille ihjel. Han slæbte datteren Anna gennem huset hængende i en arm, mens han skældte ud. Og han tacklede sønnen Victors gråd ved at tage høreværn på, ligge sig i sofaen og kigge på ham.

Lige siden har de to forældre kæmpet om forældremyndigheden og omfanget af samvær. Pernille vil have forældremyndigheden alene, og hun ønsker samværet begrænset til besøg uden overnatninger.

Men byretten har besluttet, at forældremyndigheden skal være delt, og at børnene skal på samvær hver anden weekend.

Når Anna skal hen til sin far, begynder hun at klage over hovedpine, ondt i maven og kvalme i flere dage i forvejen. Hun har ligefrem udviklet en teknik, hvor hun ligger i sin seng og hoster, indtil hun kaster op. Hun ved nemlig godt, at hvis hun er syg, kan hendes mor få en lægeerklæring på, at hun er for syg til samvær.

Victor på tre år har det heller ikke godt med weekenderne. Han er meget tavs efter samvær hos sin far, falder tilbage i udvikling ved at begynde at tale babysprog igen og holder op med at kunne finde ud af at gå på toilettet.

»Jeg har det så skidt med at skulle sende mine børn på weekend hos deres far, når de så tydeligt ikke vil det og mistrives ved det. Men jeg er tvunget til det,« siger Pernille.

Ellers risikerer hun, ifølge den nye forældreansvarslov, at miste forældremyndigheden over børnene på grund af chikane af samværet.

Hendes datter spurgte for nyligt hende: »Kan jeg ikke få en far, som jeg kan lide?«.

»Men nej, den slags kan der jo ikke laves om på, og jeg kan tilsyneladende også dårligt skærme hende mod ham. For den nye lov er mere optaget af fædrenes ret til deres børn, end af børnenes tarv,« siger Pernille.