En mand er blevet dømt til at betale samlet set 55.000 kroner for at have kaldt stifteren af partiet Stram Kurs, Rasmus Paludan, for nazist. Det oplyser TV2 Østjylland.
Retten har valgt at straffe Mathias Friis fra Djursland med 10 dagbøder à 1000 kroner, og har derudover dømt ham til at betale 40.000 kroner i godtgørelse til Paludan.
Sagen handler om et tweet, Mathias Friis skrev i 2021. På det tidspunkt havde han set, at en anden person var blevet anholdt for at have kaldt en betjent for "idiot".
Det fik dengang Mathias Friis til at skrive følgende på Twitter:
- Lad mig lige forstå det rigtigt. Rasmus Paludan må gerne være nazist, brænde koraner, sige forfærdelige ting om folk alene på baggrund af deres etniske herkomst, men @MarckozHD bliver anholdt for at kalde en politibetjent en idiot?
Rasmus Paludan valgte på den baggrund at stævne Mathias Friis for ærekrænkelse.
Foruden dagbøderne og godtgørelsen skal Mathias Friis anerkende, at det var uberettiget at kalde Paludan for nazist. Han skal også slette sit tweet.
Mathias Friis er ikke den første, som er blevet straffet for at have kaldt Rasmus Paludan for nazist.
Også den forhenværende politiker Mimi Jakobsen er tidligere blevet dømt for at kalde Paludan et "nazisvin". Ordene faldt i DR's program "Aftenshowet" i marts 2021.
I samme ombæring blev Paludan til gengæld dømt for at have kaldt hende for "åbenlys nazist".
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.