'Inviter alle I kender til at støtte kærligheden'
Sådan lød budskabet for initiativtagerne af en kæmpe demonstration på Christiansborgs slotsplads i dag klokken 16.00- 18.00.
Pladsen foran Christiansborg var fyldt med mennesker, der ikke vil støtte regeringen og Dansk Folkepartis stramninger i udlændingeloven. Op mod 6.000 mennesker var mødt op for at vise deres utilfredshed med pointsystemet.
Kærlighedsdemonstrationerne arrangeres af Initiativet Kærlighed Uden Grænser og støttes af Ægteskab uden grænser. 'Vis Danmark, at kærlighed ikke kender grænser', skriver arrangørerne på deres hjemmeside.
Og det ville flere politikere og musikere også gerne vise. Blandt talerne var blandt andre enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen og de radikales Margrethe Vestager.
Budskabet i den radikale politikers tale var klart, at Danmark skal have en strammere udlændingelovgivning.
"Den 17. november fremlagde regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne et pointsystem for familiesammenføring af ægtefæller. En model, hvor staten gør sig til dommer over, hvor nyttige danskeres ægtefæller er for det danske samfund. Det var i sandhed en sort dag for Danmark," lød budskabet i Margrethe Vestagers (R) tale til de mange fremmødte.
Kira Skov er blot en af de musikere, der spillede frivilligt til dagens arrangement var for at sætte fokus på, at Kærligheden ikke har grænser.
"Det er handler om humanisme og næstekærlighed, og pointsystemet går imod nogle helt menneskelige værdier. Man skal ikke gå ind og sortere folk efter, hvilke kompetencer de har. Det er forsmået," lyder det fra musikeren Kira Skov.
Ikke kun københavnerne var samlet. Der har også være demonstrationer på rådhuspladsen i Århus og Flakhaven i Odense.