Rekord mange danskere vil af med deres ejerboliger lige nu.
Med et samlet udbud på næsten 88.000 boliger er det et rent paradis for danskere, der har lyst til at slå sig ned et nyt sted. Det er nemlig meget nemmere at prutte om prisen og få nedslag, når sælgerne er presset af et stort udbud.
Siden januar er antallet af villaer og rækkehuse steget med 17 procent. Og på lejlighedsmarkedet er stigningene på hele 20 procent. Det viser en undersøgelse, som Boliga.dk har lavet.
Især de store byer er præget af boomet.
Hovedstadsområdet topper listen. Og i sær Albertslund er ramt af sælgersygen. Antallet af huse til salg er her steget med utrolige 115 procent siden årets første dag. Tilsvarende er udbuddet i Århus steget med 105 procent.
På samme tid sidste år var udbuddet af boliger lige over 78.000.
Ved finanskrisens alvorlige tag i markedet i oktober 2008 var udbuddet på lige under 78.000.