Produceren Timbaland og sangeren Justin Timberlake har været meget bekymrede for Britney Spears’ helbred.
Sangerinden har haft et problematisk år, hvor hun blev skilt, tog til fest, indlagde sig på afvænning og barberede sig skaldet for verdenspressens rullende kameraer.
Derfor rakte Timbaland og Timberlake en hånd ud til Britney i nødens stund. De tilbød hende, at de skulle lave noget musik sammen, der ville kunne få hendes karriere på ret køl igen.
Justin Timberlake, der var kæreste med Britney i fire år indtil 2002, er helt sikker på, at den single ville kunne få Britney og hendes karriere på ret køl igen. Det skriver Lse.co.uk.
En kilde fortæller:
»Britney var ekstremt rørt over Justin tog kontakt til hende. At gå i studiet er Justins måde at hjælpe hende på.«
Parret planlægger at aflægge studiet et besøg i denne uge, hvor Timbaland tager imod dem og producerer deres genindspilning af Motown-klassikeren ’You’re All I Need to Get By’, som var et hit for Marvin Gaye og Tammi Terrell i 1938.
Det vides endnu ikke, hvornår singlen udkommer.