Tradition vandt over fornyelse i det engelske Melodi Grand Prix.
For den engelske udgave af årets Melodi Grand Prix faldt ikke ud til den tidligere The Darkness sanger Justin Hawkins fordel.
Den lyskrøllede sanger måtte se sig slået af tyggegummi-popgruppen Scooch.
Hawkins var ellers spået til at være årets store vinder, men sådan skulle det ikke gå for sangeren, der i efteråret forlod The Darkness på grund af narko og alkoholproblemer.
Afgørelsen var dog præget af noget forvirring, da værtsparret udråbte to forskellige vindere samtidig. Ingen af dem var dog Justin Hawkins.
Efter et par sekunders total forvirring viste det sig, at Scooch havde vundet med sangen »Flying The Flag (For You)«.
BBC har undskyldt den efterfølgende forvirring, som episoden førte til.
Den europæiske udgave af Melodi Grand Prix finder sted 10. maj, hvor 28 europæiske lande skal dyste om at blive blandt de ti lande, som går videre til finalen.