Den amerikanske sprinter Justin Gatlin løb fredag aften årets hurtigste tid på 100-meter ved Diamond League-stævnet i Bruxelles.
Den 32-årige amerikaner løb i tiden 9,77 sekunder, mens landsmanden Michael Rodgers blev nummer to i 9,93 sekunder.
Asafa Powell fra Jamaica sikrede tredjepladsen i tiden 9,95 sekunder.
Justin Gatlin var selv indehaver af verdens hurtigste tid i år før fredagens Diamond League-stævne, eftersom han for to måneder siden løb i 9,80 sekunder i Lausanne.
Amerikaneren, der vandt OL-guld i Athen i 2004, men som to år senere blev udelukket i fire år for brug af doping, sikrede sig med fredagens sejr den samlede triumf på 100-meter i Diamond League set over hele sæsonen.
Justin Gatlin har blandt andet kunnet profitere af, at verdens bedste sprinter, Usain Bolt fra Jamaica, har været sat på sidelinjen det meste af sæsonen på grund af en skade.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.