Man kan vel næppe klage over at ligge i sengen med Julia Roberts. Medmindre hun er ved at flække af grin.
Det måtte skuespilleren Bryan Cranston sande under optagelserne til en sexscene med den 43-årige Hollywood-skønhed.
"Hun lå og klukkede, og jeg var fuldstændig nøgen. Hun lå fuldt påklædt i sit joggingtøj under dynen, men jeg er helt nøgen, fordi jeg skal forlade sengen, og man kan se, at jeg ikke har noget på," siger Cranston til eonline.com.
"Så hun siger, at hun er flov. Hvorfor er HUN flov? Det er mig, der ikke har noget tøj på!," påpeger den blufærdige skuespiller.
Bryan Cranston er blandt andet kendt fra tv-serien 'Seinfeld', 'Kongen af Queens' og 'Malcolm i Midten'.
Sexscenen er en del filmen 'Larry Crowne', der instrueres af Tom Hanks.