Julia Roberts skal ifølge Starmagazine.com være mor igen. Og denne gang skal hun have en dreng. Faderen er hendes mand, filmfotografen Danny Moder, som hun mødte helt tilbage i 2000, da hun indspillede filmen ’The Mexican’.
Efter mange fejlslagne forsøg havde Julia Roberts ellers ikke troet, at hun kunne blive gravid igen. Men siden har det vist sig, at hun er mere heldig end som så. Julia Roberts havde ellers forsøgt sig med kunstig befrugtning tre gange sidste år, men ingen af gangene gav gevinst. Men nu skulle den være sikker nok. Hun er sat til at nedkomme 22. juni, og drengen bliver parrets tredje. Julia Roberts slog igennem i rollen som luksus-luder i filmen ’Pretty Woman’ i 1990 og er senest set overfor George Clooney i ’Ocean’s Twelve.’