Det bliver endda meget svært at rette op på landets økonomi frem mod 2020, hvis et opgør med efterlønnen ryger i vasken.
Det fastslår professor i økonom fra Aarhus Universitet, Nina Schmidt, kun få timer efter planen blev fremlagt.
"Bekymringen kommer ved, at man allerede i dag har sagt, at det med efterlønnen vil vi ikke. Fordi så holder planen ikke," siger hun til Newspaq.
Hun henviser til, at finansminister Claus Hjort Fredriksen har åbnet for en mindre reform, da den politiske virkelighed formentlig ikke gør det muligt at tage det gennemgribende opgør med efterlønnen, som Lars Løkke Rasmussen ellers lovede i sin nytårstale.
"Jeg tror, det vil være rigtig svært at komme uden om efterlønnen, uanset hvilken politisk farve man har, hvis man vil have balance og undgå at skære meget dybt i andre dele af vores velfærdssamfund," siger hun.
Regeringen vil holde det offentlige forbrug på 27 procent af BNP. Tallene siger nok ikke de fleste særligt meget.
Men der er tale om et "endda meget, meget ambitiøst mål". Og det står fast, at "det vil komme til at gøre ondt flere steder," forklarer Nina Schmidt.
Overordnet peger professorens tommelfinger opad til 'Reformpakke 2020', men det er fattigt på overraskelser.
"Hvis man får vedtaget det hele, så er det en reform, som svarer meget til, hvad Velfærds- og Arbejdsmarkedskommissionen har foreslået i forhold til at reformere efterlønnen, SU og folkepensionen. Så set med de økonomisk ser det fornuftigt ud," slutter Schmidt.
Ifølge regeringen vil deres tilbagetrækningsreform kunne forbedre de offentlige finanser med 18 mia. kroner frem mod 2020.