20 dage bag tremmer venter en 36-årig mandlig journalist, der i dag blev fremstillet i grundlovsforhør og sigtet for narkotikasmugling.
Det skriver ekstrabladet.dk.
Grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre og der er nedlagt forbud mod at afsløre navnet på journalisten, der har blandt andet har arbejdet freelance for Ekstra Bladet en artikelserie om 'dødens købmænd - kokainpushere på Vesterbro.
Journalisten er sigtet for at have medvirket til at smugle to kilo kokain ind i Danmark. En mængde der på gadeplan er omkring fire millioner værd, skriver Ekstrabladet.dk.
Politiet skal nu undersøge sagen yderligere.
Den sigtede kærede ikke varetægtsfængslingen.
Kilde: Ekstrabladet.dk