Danskerne greb knoglen som noget af det første, da jordskælvet tirsdag morgen ramte Danmark, og der blev ivrigt ringet og sms'et i timen mellem klokken seks og syv. Det viser tal, som TDC har trukket for onlinemagasinet Mobilsiden.dk
Ifølge telefonselskabet steg mængden af afsendte sms-beskeder 13 procent i forhold til en normal morgen på samme tidspunkt - og antallet af telefonopkald steg med 30 procent.
Tallene viser, at det kun var i de sidste 40 minutter af timen, at trafikken steg. Det er det højeste niveau, der nogensinde er målt i TDC's mobilnet på dette tidspunkt af døgnet.