Den britiske skuespiller Jonathan Rhys Meyers, der spillede Scarlett Johanssons kæreste i Woody Allens ’Match Point’, har arbejdet alt for meget på det seneste.
Men det er til gengæld ikke det eneste, han har overdrevet, så nu er skuespilleren gået i behandling for sit alkoholmisbrug. Det fortæller Lse.co.uk.
Meyers talskvinde udtaler:
- Efter at have filmet non-stop måtte Jonathan Rhys Meyers indlægge sig selv på en afvænningsklinik. Han føler, at denne pause er nødvendig for at komme sig.
Den 29-årige skuespiller er i øjeblikket både i gang med at lave film og tv, men han vil filme igen, så snart han er ude af klinikken.
Talskvinden fortæller:
- Jonathan regner med at genoptage sit arbejde, når han er færdig med behandlingen.