Michael Laudrup skal nok blive landstræner for det danske fodboldlandshold.
Det siger den tidligere landsholdsspiller Jon Dahl Tomasson til B.T.
"Jeg kan bestemt godt forstå, at tankerne er på Michael, og han bliver også landstræner på et tidspunkt. Det er der ingen tvivl om," siger Jon Dahl til avisen.
Når Laudrup alligevel har sagt nej tak til DBU, skyldes det ifølge Jon Dahl, at han endnu ikke har udlevet sin trænerdrøm.
Om sine egen trænerdrømme siger Jon Dahl Tomasson, at han ikke vil lukke døren for landsholdet. Men et job som assistent hos de rød-hvide er ikke i hans tanker her og nu.
I øjeblikket er Tomasson assistenttræner hos det hollandske hold, Excelsior.
Landsholdets gamle målræv anbefaler DBU at ansætte en dansker, når Morten Olsen næste sommer stopper som cheftræner.