Johnny Depp, der selv datede Kate Moss i 90¿erne mener, at de britiske medier kører en hetz mod parret, der er mest kendte for at være glade for kokain.
- Det er besynderligt og dobbeltmoralsk, når aviserne sviner dem til og kaster med mudder. Lad dem være i fred. Jeg har aldrig mødt Pete Doherty, men jeg synes, han har talent, og han og Kate kunne være rigtig fantastiske sammen. Hun har skruet hovedet rigtigt på, og hun er en fantastisk mor, siger Johnny Depp i et nyt interview.
Han ved tilsyneladende, hvad han snakker om, for i midten af halvfemserne dannede han og Kate Moss par. Depp mener dog ikke, at han havde nogen god indflydelse på Kate Moss.
- Jeg var ikke god for Kate, men hun er en stærk pige og en fantastisk og meget klog kvinde, siger Johnny Depp, der i dag danner par med den franske sangerinde Vanessa Paradis, som han har to børn med.
Kate Moss er mor til Lila Grace på fire år.