Skuespilleren Joe Pesci, der er kendt fra filmen ’Good Fellas’, har truet Robbie Williams med en golfkølle. Det fortæller Mtv.uk.
Pesci, der adskillige gange har spillet voldelig mafia-gangster, blev rasende på den engelske popsanger, da en af sangerens venner parkerede i skuespillerens indkørsel.
Pesci og Williams er naboer i Hollywood, men deres naboskab har lidt noget af et knæk.
En kilde fortæller, at da skuespilleren så bilen i indkørslen greb han en golfkølle og konfronterede Williams og hans venner.
»Hvem af jer røvhuller har blokeret min indkørsel?« skreg skuespilleren.
»Hvis den ikke bliver fjernet inden 30 sekunder smadrer jeg forruden!«
I starten stod Robbie og grinede. Men da han opdagede, at han ikke var med i en gangsterfilm, kunne han se, at Pesci mente truslen alvorligt.
En kilde fortæller:
»Robbie har aldrig haft problemer med sine naboer, og har nu givet sine kammerater den besked, at de skal holde sig fra Pescis indkørsel.«
Det lyder som et vældigt godt råd, hvis nabofreden endnu engang skal bryde ud i Hollywood.