Der er stadig masser af tårer tilbage i Jette Ring, når hun tænker på sin tid hos sin tidligere arbejdsgiver, DAB.

Selvom det er syv et halvt år siden, vælter følelser og billeder frem, når hun begynder at tale om perioden. Den kulminerede med, at hun blev fyret, fik nej til fleksjob i virksomheden og samtidig kunne se i avisen, at de opslog en stilling præcis magen til det fleksjob, de ikke ville give hende.

”Det er alt det grimme, der kommer op. Jeg kan se billederne for mig,” siger Jette Ring.

Fra 2000 arbejdede hun med udlejning i boligselskabet DAB. I mens fik hun flere og flere problemer med slidgigt i ryggen, og havde svære smerter.  I november 2005 blev hun fyret efter 120 dages reglen. Den siger, at hvis man har mere end 120 betalte sygedage i løbet af 12 måneder, kan man opsiges med en måneds varsel.

Hun fortalte arbejdspladsen, at hun var ved at få bevilget fleksjob af kommunen, men blev fyret alligevel.

Klar til det hele

Hendes tre nederste bruskskiver i lænden er slidt væk, og knoglerne er vokset sammen, så lægerne kan ikke hjælpe hende. Men efter fyringen fik hun behandlinger tre gange om ugen på Skodsborg, og fik det bedre.

”Jeg var blevet visiteret til fleksjob 18-20 timer om ugen, og efter behandlingerne var jeg blevet et menneske igen. Jeg var klar til det hele, som jeg altid har været på arbejde,” siger Jette Ring.

Hun arrangerede et møde med sin tidligere chef og spurgte efter et arbejde på 18-20 timer.

”Det var en fredag før jul. Jeg kan tydeligt huske det. Jeg sagde, at jeg kunne sættes til nærmest hvad som helst. Jeg har også været sekretær tidligere. Men det blev et nej. Der var ikke noget arbejde,” siger hun.

Men om mandagen fik hun lokalavisen og bladrede i den.

”Der var en stor annonce, hvor DAB søgte en kontorassistent, 22 timer til udlejningen i Lyngby. Jeg fik et chok. De kan sige, de ikke vil have mig, men at sidde og lyve mig op i mit åbne ansigt,” siger hun.

Ikke gammel nok til at gå hjemme

Så gik hun til HK, og spurgte om det kunne være rigtigt. Det kunne det ikke, sagde HK, og siden har sagen rullet frem til Sø- og Handelsretten og i efteråret til EU-domstolen i Luxembourg, der afgør sagen i dag.

I mens har hun de sidste godt syv år arbejdet for en nødhjælpsorganisation som fleksjobber 20 timer om ugen. Hun har haft én sygedag. Jobbet fik hun efter afslaget fra hendes tidligere arbejdsgiver.

”Så sad jeg der og stortudede til et møde med kommunen. De tilbød mig førtidspension. Men jeg var slet ikke gammel nok til at gå hjemme. Jeg har arbejdet, siden jeg kom i lære på kontor som 16-årig, og jeg har videreuddannet mig og aldrig været arbejdsløs,” siger Jette Ring.

Kommunen sendte Jette Ring ud til to jobsamtaler på fleksjob. Hun fik tilbudt dem begge.

”Jeg kunne slet ikke forstå det. Det var virkelig noget, der bare faldt ned til mig fra himlen. Jeg var 56 år og kunne vælge mellem to steder, hvor de gerne ville have mig. Da jeg var til samtale med det ene tænkte jeg bare, ’det er det’. Det har været fantastisk. Jeg er enormt heldig,” siger Jette Ring.

Guldkorn i ørerne

Hun ser frem til at få sagen ud af sit liv, og har været ved at opgive det hele flere gange, fordi det var så hårdt at rippe op i fyringen og perioden inden.

I efteråret var hun selv med, da hendes sag var for EU-Domstolen i Luxembourg.

”Der var flere gange dommerne sagde ting om at fastholde syge medarbejdere, der bare var guldkorn i mine ører, og Jakob min advokat kørte det så flot. Jeg var aldrig kommet gennem det alene. Jeg forstår ikke, nogen tør lade være med at være medlem af en fagforening,” siger Jette Ring.