En filmatisering af den tidligere britiske premierminister ’jernlady’ Margaret Thatcher er på vej. Det skriver engelske BBC.
Filmen kommer i kølvandet af filmen ’The Queen’ om Dronning Elizabeth, der netop har rullet over biograflærrederne, og som blev en kæmpe succes. Skuespillerinden Hellen Mirren, der spillede dronning, vandt også en Oscar for sin præstation.
Den konservative Margaret Thatcher er i dag 81 år og medlem af overhuset. Hun var premierminister fra 1979 til 1990 og både elsket og hadet af mange. Hun fik hurtigt navnet ’jernladyen’, fordi hun stod fast under kampen om Falklandsøerne i konflikten i 1982 mellem Argentina og Storbritannien. Der var ikke mange, der troede på, at hun ville vinde krigen, men det gjorde hun.
Thatcher forlod parlamentet i 1992 og blev udnævnt til baronesse Thatcher af Kesteven og i 1995 ridder af Hosebåndsordenen. Hun har de senere år været ramt af flere hjerneblødninger og bliver kun sjældent set i det offentlige liv.