Den tidligere Loveshop-sanger Jens Unmack er på vej tilbage med sit andet solo-album.
Unmack udgav i 2005 den utroligt roste ’Vejen hjem fra rock’n’roll’, som gav en Steppeulv-pris for årets tekstforfatter.
Men Unmack ligger ikke på den lade side, så nu er opfølgeren på trapperne. Den har fået navnet ’Aftenland Express’.
Dette album er ligesom den første soloplade produceret af Nikolaj Nørlund, og den udkommer også på Nørlunds pladeselskab Auditorium.
Pladen er mixet af Ian Caple, som tidligere har arbejdet sammen med Tricky og Tindersticks, men også hjemlige navne som Peter Sommer og Lise Westzynthius.
Gruppen Loveshop har holdt pause siden 2004, og det vides endnu ikke om det samarbejde bliver genoptaget.
Jens Unmacks nye album kommer 17. marts.