Jennifer Aniston skal være en hovedperson i lanceringen af et luksus-produkt – rent drikkevand.
Det fortæller Lse.co.uk.
Den tidligere ’Friends’-sjerne skulle være tæt på at skrive kontrakt med firmaet Glaceau, som producerer ’elektrolyt forbedret’ drikkevand.
Dette vand skal Aniston reklamere for i firmaets næste reklamekampagne.
En kilde fortæller:
»Jennifer har et rent image, og det er også drikkevandets image. Hun er perfekt til det.«
Under sloganet: »Vandet, som misundes af alt andet vand,« skal den kønne skuespillerinde promovere drikken over hele verden.
Det er ikke første gang, at Aniston reklamerer for et produkt. Hun har faktisk været ret flittig på det område.
Hun har tidligere reklameret for L’Oreal hårlak og shampoo, Heineken øl og Lynx deodorant.