Det sker ofte, at en grædende forælder ringer til børnepsykolog og familieterapeut Margrethe Brun-Hansen og siger: »Jeg har vappet mit barn en på siden af hovedet, hvad skal jeg nu gøre?«
Det kommer ikke bag på familieterapeuten, selvom det i år er 10 år siden, at revselsesretten – retten til at slå sine børn – blev ophævet, og det dermed blev forbudt at slå børn.
»Forældre ved godt, at de ikke må slå. De siger i stedet, at de har vappet, eller klasket eller rusket. Men det er alt sammen vold, og det er ulovligt,« fastslår familieterapeuten, der dog godt kan forstå, det kan komme så vidt.
»I dag tror mange forældre, at de kan tale sig ud af alle konflikter med børnene. De glemmer, at det er dem, der bestemmer og har ansvaret. I stedet indgår de det ene kompromis efter det andet, men pludselig er det blevet for meget, og så går det galt,« forklarer Margrethe Brun-Hansen, der mener, at de fleste forældre har prøvet at miste besindelsen.
Blød vold
Det giver formanden for Børns Vilkår, Peter Albæk, hende ret i, men der er ingen tal på problemet:
»Der er ingen tal på den bløde vold. Men hvor man før slog sine børn, så er det nu noget, man »kommer til«. Det tyder på en mentalitetsændring. Forældre ved, det er forkert, men gør det alligevel,« fortæller Peter Albæk.
For nylig viste tal fra Børnelinket hos Børns Vilkår, at mange børn stadig er udsat for rigtig grov vold. Men den bløde vold er sværere at måle, blandt andet fordi den ikke giver fysiske men.
»Den bløde vold er noget, vi arbejder på at få klarhed over, for før vi kan forebygge, skal vi vide, hvorfor forældre slår, og hvilke nuancer der er,« siger formanden for Børns Vilkår, Peter Albæk.