Under normale omstændigheder spørger man ikke til en kvindes alder, og det er heller ikke god tone at påpege, hvis hun har lagt sig lidt ud. Men omstændighederne omkring Louise Gade er ikke normale ¿ de er lykkelige, og det forklarer, hvorfor den 34-årige rådmand er blevet rund over maven og i øvrigt ikke rører den kaffe, der er blevet sat frem på bordet i hendes kontor på Århus Rådhus.Mennesket Louise Gade er gravid, og det påvirker i sagens natur politikeren Louise Gade temmelig meget. Ikke blot fysisk, for netop børn ¿ eller måske rettere manglen på samme ¿ har været et kardinalpunkt i efterårets demonstrationer. Her har rådmanden måttet lægge øre til rasende demonstranters beskyldninger om, at hun har været ligeglad med at spare på børneområdet, fordi hun ikke selv har børn.»Det har været enormt hårdt at lægge øre til ¿ ikke mindst fordi jeg i mange år gerne har villet have børn. Desværre er det jo ikke noget, man udelukkende selv bestemmer, og når kritik bliver så personlig og usaglig, gør det ondt. Og det har da på det seneste været svært at ignorere de tilråb, når jeg nu har vidst, at jeg faktisk var gravid,« siger Louise Gade og lader hænderne hvile på maven.
Historien om brn
Historien om Louise Gade er i høj grad historien om børn. Historien om det barn, som efterhånden har ladet vente på sig i mange år, men som hun nu bærer i maven. Historien om den kvinde, der sammenlignet med den stereotypiske politiker omtrent var at regne for et barn, da hun som 21-årig blev valgt i byrådet i 1994. Og historien om de århusianske børn, hun som børne- og ungerådmand i dag har det politiske ansvar for.Louise Gade blev i 2001 den første venstreborgmester i Århus efter 82 års uafbrudt socialdemokratisk styre. Men det blev en hård start på karrieren som førstekvinde: Ved det første budgetforlig i Louise Gades tid som borgmester, blev der lavet et flertal udenom Venstre:»Det var selvfølgelig en ubehagelig overraskelse, og jeg blev da en smule rystet. Jeg havde jo ingen erfaring som rådmand, og man må sige, at jeg lærte det på den hårde måde,« siger Louise Gade, der igen fik smagt den politiske virkelighed, da hun for godt et år siden efter blot en enkelt periode som borgmester måtte overlade byens nøgler til socialdemokraternes Nicolai Wammen.
Antiklimaks
Et voldsomt antiklimaks for Louise Gade, der med 42.697 personlige stemmer satte rekord i Århus, men som alligevel ikke kunne bruge hverken sin eller sit partis fremgang til ret meget.»Jeg er ikke typen, der bliver bitter, men det var da en paradoksal situation. Når jeg dengang overvejede, om jeg ville fortsætte i politik, hang det primært sammen med, at jeg fik et jobtilbud, som var meget attraktivt,« siger Louise Gade, der ikke ønsker at fortælle, hvilket job, der fik hende til at overveje sin politiske fremtid. Men det er fortid ¿ hun bestemte sig nemlig for at blive. Guleroden var posten som rådmand i den nyoprettede børne- og ungemagistrat, men også her blev det en brat opvågning for den nyslåede rådmand. Med spareforliget i horisonten skulle der findes knap 116 millioner på magistratens budget, og efterårets demonstrationer og protester har i høj grad handlet om Louise Gades magistrat, der med 15.000 ansatte og 50.000 børn er kommunens største afdeling.»Det første år har været ekstremt hårdt, og det var ikke sjovt at starte med at skulle spare så mange penge. Selvom vi har forsøgt at spare på de områder, der ligger længst væk fra børnenes hverdag, har der selvfølgelig været kritik, men det må man tage med,« siger Louise Gade.Trods den barske start som rådmand betegner Louise Gade sig selv som »temmelig tykhudet«.»Jeg har, siden jeg var 25 år haft en del dødsfald og tilfælde af alvorlig sygdom i min nærmeste omgangskreds og dermed tæt inde på livet, og det hærder. Det kan jeg helt sikkert mærke i forhold til mit professionelle liv. Det gør på ingen måde, at jeg er ligeglad, men tingene sættes i perspektiv, og det er nok ganske sundt,« siger Louise Gade, om hvem de færreste ¿ både politiske med- og modspillere ¿ ville bruge netop ordet ligeglad .Hun får over en bred kam skudsmålene dygtig, velbegavet og ikke mindst engageret ¿ det sidste i en grad, der nogen gange næsten kammer over.
En ben bog
»Jeg tror nok, at jeg er som en åben bog. Det, du ser, er det, du får. Alt det der med at gå og lade som om, duer jeg ikke til, og jeg gider ikke forsøge at leve op til et billede af en politiker, der ikke må vise følelser,« siger Louise Gade, der dog ikke helt anerkender kritikken af, at hun ind i mellem bliver så engageret i en politisk diskussion, at hun mister overblikket.»For nogle år siden ville jeg til dels have accepteret den udlægning, men jeg synes, at mine politiske resultater viser, at jeg har formået at lave store og omfattende forlig og aftaler. Det kan man kun, hvis man har det overblik,« siger Louise Gade, der håber, at 2007 bliver sjovere end 2006.»Nu er beslutningerne omkring besparelserne truffet, og så må vi se fremad. Jeg har tænkt mig at arbejde, så længe jeg kan, og jeg glæder mig til det nye år,« siger Louise Gade.Naturligvis med hænderne på maven.