De aldrende feminister og filmskuespillerinder Jane Fonda og Sally Field har indgået en pagt, skriver Starpulse.com.
De er begge i 60’erne og synes det må være slut med at rette op på alderens tegn på forfald, så derfor vil de ikke mere have plastikkirurgi.
Fonda på 69 har besluttet sig for, at blive gammel på en værdig måde i stedet for at skjule sin alder.
Hun har derfor startet en radio for kvinder, så de kan holde sammen om ikke at ligge under for det generelle ungdomshysteri.
Fonda forklarer:
»Jeg måtte se i øjnene, at jeg bliver 70 næste år, så derfor har jeg besluttet ikke at skulle have flere plastikoperationer. Sally Field og jeg lavede en pagt om det. Vi har brug for kvindelige venner, kvinder der udfordrer os.«
Fonda fortæller,at hun gerne vil være rollemodel for ældre kvinder, for det er svært at blive ældre:
»Det er ret hårdt, specielt hvis du er en offentlig person. Men jeg vil gerne være aldringens ansigt.«
Field og Fonda er enige om mange ting i disse dage. Senest blev de enige om, at støtte Hillary Clintons præsidentkandidatur.