Siden ’Titanic’ vandt 11 Oscars har der været lidt stille omkring James Cameron. Men nu lader det endelig til, at der så småt er nyt på vej fra blockbuster-instruktøren. Hans næste film kommer til at hedde ’Avatar’ og skal handle om en gruppe jordboeres kamp med en fremmed planets befolkning. Den kommer til at ramme filmlærrederne hele 12 år efter Leonardo DiCaprios romantiske, dødsdømte sejltur i ’Titanic’.
»Jeg har arbejdet på denne her film siden 2005,« siger instruktøren til Variety.com. Historien bag ’Avatar’ fandt han på for 11 år siden, men han ville vente på, at teknologien var udviklet nok til at kunne realisere historien optimalt, og det er den først blevet nu.
»Jeg har hele tiden gerne ville lave filmen men har gemt den lidt i skuffen indtil nu,« siger Cameron.
’Avatar’ bliver så langt fra nogen dogme-film, og man skal altså først vente premieren i 2009.