Kongen af Pop døde af en overdosis af bedøvelsesmidlet, propofol, og hans personlige læge, Conrad Murray, er i den forbindelse anklaget for manddrab. Men tilsyneladende havde Michael Jackson utrolig stor tillid til den mand, der angiveligt var skyld i hans død, skriver seoghoer.dk.
"Jeg er fuldstændig tryg ved ham. Jeg vil lægge mit liv i den her fyrs hænder. Han er utrolig og forstår, hvad jeg har brug for. Han er en ven af mig og min familie," sagde popikonet bare to dage før sin død i juni sidste år.
Murray fik 812.000 kroner om måneden for at være personlig læge for Michael Jackson, der tilsyneladende var nærmest afhængig af sin læge.
"Han får mig til at have det godt med mig selv - blive ung igen. Uden ham ville jeg ikke være i stand til at fungere. Jeg har brug for ham, for at få min krop - den her maskine, til at fungere, som den gør. Jeg er så glad for, at han er med mig. Jeg ved, han er der for mig," sagde Jackson om sin personlige læge.