D. 25. juni 2009 døde den ubestridte hitkonge gennem fire årtier, Michael Jackson, 50 år gammel.
Siden da er medier verden over gået i selvsving med hensyn til konspirationsteorier og forklaringer på den tragiske og mystiske hændelse.
I en ny bog vil Michael Jacksons storebror, Jermaine Jackson, fortælle sin version af Michael Jacksons liv og død. Det skriver BBC News.
Bogen, der udkommer til efteråret, vil ifølge MJs storebror indeholde detaljer om, hvad der virkeligt skete.
"Jeg læser og hører så meget om, hvad folk tror, de ved om Michael. Nu vil jeg fortælle det, Michael aldrig selv fik en chance for fortælle."
Jermaine, der sammen med lillebror Michael Jackson hittede med Jackson Five i 1970'erne, vil ikke have, at hans bror kun vil blive husket for sin død.
Popkongen var ud af søskendeflok på ni børn. Janet Jackson og La Toya Jackson skulle angiveligt også have bøger på vej.
Kilde: BBC News.